Sådan foregår ultralydsscanning under graviditet

Der er rigtig mange spørgsmål i forbindelse med graviditet. Det er nok derfor, at man plejer at sige, at man aldrig rigtig bliver helt klar til det. Dog kan det nu alligevel være meget rart at have styr på de mest essentielle ting, såsom hvordan ultralydsscanning foregår, og hvad du kan forvente af den. I dette indlæg vil du få et overblik over ultralydsscanning.


Hvad er ultralydsscanning?
Scanningen består af lydbølger, som sendes ind i kroppen. De kan ikke opfanges af mennesker, fordi de har så høj frekvens, at vores ører ikke hører dem. På vejen gennem kroppen støder lydbølgerne på væv, hvorved der kommer et ekko. Ekkoet får bølgerne sendt tilbage til lydapparatet, som om arbejder lydsignaler til levende sort-hvid billeder på en skærm. Vævene der findes i kroppen afgiver forskelligt ekko, alt efter hvor hårde de er. Knogle- og fedtvæv giver for eksempel forskellige ekko og dermed lydsignaler. På den måde kan man sortere de forskellige væv og organer fra hinanden på billeder.

Hvordan og hvornår?
Når du er 11 uger henne bliver du tilbudt den første scanning, som også er kendt som nakkefoldsscanning. Derudover bliver du igen tilbudt scanning, når du når til uge 18. Her tjekkes det, om fosteret har nogen misdannelser. Undersøgelsen fungerer ved at du ligger du på ryggen, hvor hofterne er let hævet. Herefter bliver din mave smurt ind i ultralydsgel, hvilket sørger for, at du får bedre billede/lyd kvalitet. Et lydhoved sættes på dig og din maven. Lægen der står for undersøgelsen, følger med på skærmen, for at tjekke om alt ser normalt ud. Hvor længe undersøgelsen tager er altid individuel og afhænger af, hvad du skal undersøges for.