Entremøbler

Det er det allerførste, du møder, når du kommer hjem fra en lang arbejdsdag. Det er det allersidste, du siger farvel til, inden du tager afsted om morgenen. Og det er det, dine gæster bliver mødt af, når de træder ind i dit hjem. Det er ikke alle, der tænker over, hvor vigtige ens entremøbler faktisk er.

De sætter rammen og tonen for resten af hjemmet, men skal stadig leve op til de behov, I har.

Potentialet ligger i rummet

Når du skal indrette din entre, er det vigtigt, du tager højde for, hvor meget plads du har at arbejde med, og hvordan rummet er indrettet. Du skal finde de elementer, der passer ind i din individuelle stil og i dit hjem.

Store entreer

Hvis du har en rummelig indgang og eventuelt også en garderobe, har du plads til at udfolde din personlige stil på flere kvadratmeter. Her kan det være flot og praktisk at have et stilet tøjstativ til at holde jakker og frakker. Du kan også pryde gulvet med et smukt og stort gulvtæppe, der sørger for, at skidt og snavs ikke kommer videre ind i huset.

Små entreer

Selvom din entre ikke er særlig stor, betyder det ikke, at der ikke er plads til at udfolde sig. Sommetider er man netop nødt til at finde på smarte og kreative løsninger, når rammerne er lidt små. Umiddelbart er den bedste løsning til garderoben at hænge knager og hylder op. Der findes mange forskellige former for knager, så du kan med garanti finde nogle, der stemmer ind i din indretningsstil. Desuden sparer du en masse gulvplads, hvis du vælger at bruge væggene som garderobe. En måde, hvorpå man kan få sin entre til at føles større, er ved at hænge et spejl op. På den måde giver du rummet mere dybde.