Strik er moderne som aldrig før

Hvis du går bare den mindste smule op i mode, eller ofte går i tøjbutikker, så har du sikkert opdaget, at hylderne bugner med strikkede items; især veste, sweatre og cardiganer er populære stykker tøj indenfor strik. Strik har nemlig fået en renæssance de seneste år, og det er godt, fordi det kombinerer kvalitet, funktionalitet, komfort og mode i ét stykke tøj. Hvis du er på udkig efter strikket tøj i høj kvalitet, kan du eksempelvis tage et kig på det danske mærke, Gorridsen, der har specialiseret sig i bæredygtig strik i allerhøjeste kvalitet og kun med de bedste slags uld.

Tidløst og simpelt design

Strik har ganske vist oplevet en genopstand, men strik har aldrig været ude af modeverdenen. Strik er især populært om vinteren, hvor vi storkøber sweatre og cardiganer, så vi kan holde varmen. En god og lækker strik er også et must-have om sommeren til de sene sommeraftener, hvor det godt kan blive lidt køligt i luften. Farverne og kvaliteten på strik passer til alle sæsoner og til alle garderober, og det er fantastiske simple basic items, som kan kombineres med flygtigt modetøj, uanset om det er bluser, leggings eller noget tredje.

Det rette udstyr og materiale

Strik er jo bare metoden, og derfor er det ikke høj kvalitet eller bæredygtigt i sig selv. Det kommer nemlig helt an på, hvilke materialer tøjer er strikket i. Vælg strik i uldtyper som cashmere, alpaca, mohair eller merino, hvis du vil være sikker på, at uldet er blødt og i rigtig god kvalitet. Hvis du bruger merinould, bør du også holde øje med, at ulden er fri for mulesing, som er en metode brugt i Australien for at undgå, at spyfluer lægger æg i fårets hud. Mulesing er forbudt i flere lande.