Sådan holder du din båd i tiptop stand

En båd er en stor investering for noget, man reelt set kun bruger et par måneder om året – men det er det hele værd! Af netop denne grund er det særligt vigtigt, at man i de stille måneder sørger for at vedligeholde båden ordentligt, så man ikke til hver sæson skal ud at købe dyrt for at få en båd, der fungerer, som den burde.

Vi giver dig her gode råd til, hvordan du gør din båd klar til sommersæsonen.

Brug krympeplast over vinteren

Når båden ikke er i vandet, pakker vi den typisk ind i en presenning, fordi vi vil beskytte den mod slid og vejr. Mange af os har båden parkeret et udsat sted ved vandet, hvor der er ekstra stærk vind, og der er derfor en god chance for, at presenningen ikke holder tæt. Det findes der heldigvis råd for.

Med krympeplast kan du pakke din båd helt tæt ind. Placer krympeplastet rundt om båden og brug en varmepistol til at få plasten til at sætte sig. Det er nemt at pakke ind og nemt at tage af igen. Og vigtigst af det hele så bliver din båd beskyttet ordentligt.

Styrk holdbarheden med Epoxy

Mange både består af diverse kompositmaterialer, og hvis man gerne vil gå sommeren ekstra stærkt i møde, bør man bruge et Epoxy-produkt egnet til ens båds materialer. Det forbedrer holdbarheden, og man får overflader, som kan stå imod selv de mest hårdføre forhold.

Epoxy giver i mange tilfælde også en nydelig glans, som de fleste sætter pris på med en velholdt båd.